Rocket Espresso Giotto Cronometro R er en kvalitets-espressomaskine til hjemmebrug. Rockets maskiner er alle håndlavede med de bedste materialer på Rockets fabrik i Milano. Giotto er med sine diamantformede sidepaneler en sand klassiker inden for espressoverdenen.
Giotto Cronometro R (rotationspumpe) er udstyret med varmeveksler PID-temperaturstyring, der trækker på 4 forskellige signalparametre for at maksimere temperaturstabiliteten. Den er med sin rotationspumpe særdeles præcis og lydsvag, hvilket giver bedre udbytte og et behageligt arbejdsmiljø med lavt støjniveau. Cronometro R-serien giver dertil mulighed for fast vandtilslutning og afløb, således at du ikke skal tænke på at fylde vandtank eller tømme spildbakke.
Med sin nøjagtige temperaturstyring og stabilitet giver Cronometro R brugeren optimale betingelser for at producere en god og ensartet espresso – hver gang. Cronometro-modellerne har som noget nyt en digital shottimer, der gør det muligt for brugeren at kontrollere ekstraktionstiden. Den er placeret over det venstre manometer.
Cronometro R har to manometre (sorte) til kedel- og pumpetrykaflæsning. Med en 1,8 liter kobberkedel går den ikke tør for damp og kan i øvrigt brygge og steame mælk samtidigt uden tab af styrke. Giotto kan naturligvis også tilkøbes med vibrationspumpe for dig, som ikke har behov for fastvandtilførsel.
Cronometro-serien har højdejusterbare fødder og tilbydes i to forskellige styles; Mozzafiato og Giotto. Mozzafiato produceres desuden også i et sort og hvidt udtryk.
Til dig som ønsker at style din espressomaskine, kan du med fordel tage et kig på vores håndtagssæt, som er kompatibelt med tilnærmelsesvis alle Rocket-maskiner på markedet.
TIP: Ved løbende påfyldning, brug altid kalkfattigt vand som f.eks. kildevand.
Som en alternativ løsning til centralfiltrering og kildevand, har vi BWT-filterkander til rådighed. Kanderne filtrerer dit postevand samt tilføjer magnesiumioner, som giver en udsøgt smagsoplevelse, både som drikkevand og til kaffen. Vi anbefaler, at du dobbeltfiltrerer dit postevand, hvis du bor i et område, hvor vandet er meget hårdt.
HUSK: Alle elektriske køkkenapparater skal forbindes til jord. Maskinen kommer med EU-jordstik, så der skal bruges en adapter.
Vi yder ekstraordinært 2 års garanti på Rocket-espressomaskiner.
Bemærk, at garantien bortfalder permanent ved defekter forårsaget af kalk.