Guide: Afkalkning af kaffemaskine

Hvis du er den lykkelige ejer af en espressomaskine, har du sikkert et ønske om at passe godt på den. Her har anbefalingen altid lydt, at det er vigtigt at afkalke sin kaffemaskine eller espressomaskine jævnligt, for at fjerne eventuelle kalkaflejringer. Men er afkalkning af kaffemaskinen eller espressomaskinen nu også en god idé? Det korte svar er nej, og i denne artikel vil vi forklare hvorfor, og hvad du i stedet bør gøre.

Lad os starte med at få styr på forskellen mellem en espressomaskine og en kaffemaskine. En enspressomaskine har et lukket system der gør, at hvis fx. En rensevæske kommer ind, kan den have svært ved at komme ud igen. En kaffemaskine har et åbent system og du kan afkalke den efter anvisningen der følger med.

Hvad består en afkalkning af en kaffemaskine af?

I Danmark er der generelt meget kalk i vandet. Det skyldes, at kalk er naturligt forekommende i vores jord, så når vi udvider vand fra undergrunden, bliver der tilført kalk fra de kalkholdige jordlag. Mængden af kalk i vandet varierer fra område til område, men generelt har vi meget kalk i vandet i Danmark.
Ved afkalkning af en kaffemaskine eller espressomaskine, søger man at fjerne kalkaflejringerne fra maskinen. Det kan gøres på forskellige måder, bl.a. ved at anvende eddike, citronsyre og andre former for syre. Fælles for alle disse syrebehandlinger er dog, at de ikke er sunde for maskinen - tværtimod. Ikke alene kan syrerne efterlade en bismag i kaffen, men syren kan også ødelægge maskinens komponenter og forringe dens levetid.

Alternativ til afkalkning af kaffemaskine og espressomaskine

Men hvis man ikke ’må’ foretage en afkalkning af sin kaffemaskine eller espressomaskine, hvad gør man så? Det korte svar er, at man i stedet undlader at bruge kalkholdigt vand. Dermed bliver det nemlig slet ikke nødvendigt at foretage en afkalkning af kaffemaskinen.
Der er flere måder at undgå kalkholdigt vand på. Den letteste er at anvende flaskevand. Flaskevand er nemlig typisk uden kalk eller med et markant lavere kalkindhold sammenlignet med postevand. Alternativt kan du rense dit postevand for kalk. Det kan du gøre på flere måder. Du kan enten få installeret et afkalkningsanlæg, som fx et BWT-anlæg – så undgår du kalk i vandet i hele din bolig.
Du kan også vælge selv at rense vandet for kalk ved hjælp af en filterkande, og ved at anvende en filterpude eller et vandfilter i din espressomaskine/kaffemaskine. På den måde undgår du nemlig helt at få kalk i din maskine, og slipper derfor for at skulle foretage den skadende afkalkning af din kaffemaskine.

Hvis ’skaden er sket’

Hvis du allerede har brugt vand fra hanen i din espressomaskine, er det bedste råd at stoppe med det samme, og begynde at bruge vand uden kalk.
Hvis ’skaden er sket’ og der er kalkaflejringer i din maskine, anbefaler vi at du ikke foretager en afkalkning af din kaffemaskine, men at du i stedet kontakter en professionel tekniker. Alternativt kan du forsøge at skille maskinen ad, så du kan se hvor meget kalk der er. På den måde bliver det også nemmere at sikre, at al syren er ude af maskinen.

Afkalkning af kaffemaskine – hvor ofte?

Du bør som udgangspunkt undlade at afkalke din kaffemaskine, men i stedet anvende vand uden kalk, som fx flaskevand.