Hos Spinchy finder du et stort udvalg af smagfulde friske kaffebønner fra øverste hylde. Vores bønner er ristet på vores eget risteri, Yellow Bird Coffee. Vi går enormt meget op i kaffe såvel som kaffeudstyr, hvorfor vi har valgt at riste vores egen kaffe, så vi kan brygge præcis den kop, vi gerne vil have.
Er du på udkig efter markedets bedste friskristede kaffebønner, så er vores kaffe et kvalificeret bud. Vi rister vores kaffe forskelligt alt efter type, så uanset om du foretrækker lys- eller mørkristet espresso, eller en mellemristet til en kop filterkaffe, har vi et godt bud til dig. Du er derfor altid sikret at kunne købe kaffe, der passer perfekt til din smag og bryggemetode hos os.
En grundregel er, at man ikke må gå på kompromis med kvaliteten, hvis man ønsker en sublim kaffeoplevelse. Derfor anbefaler vi, at gå efter hele kaffebønner i høj kvalitet frem for at lade sig friste af for-malede kaffebønner, der hverken lever op til dine forventninger eller præferencer. Du kan være heldig at finde tilbud på hele kaffebønner, som giver dig mulighed for at male kaffen frisk derhjemme og dermed opnå en mere intens og aromatisk smagsoplevelse.
Når du skal finde den næste perfekte bønne, bør du kigge efter kaffens land, sort og metode. Land og sort dækker over f.eks. højde, klima og jordforhold, hvor kaffen gror, hvorimod metoden dækker over, om bønnen er vasket, natural eller honey. Noget, der alt sammen er med til at danne den helt særlige smagsprofil hos den enkelte bønne. Det er vigtigt, da det kendetegner kaffens profil og smagsnoter, hvortil du vil få en oplevelse af, hvad kaffen står for samt dens oprindelse.
Når der arbejdes med kaffebønner, forarbejdes og dyrkes de forskelligt alt efter deres oprindelse. Vigtigst af alt er at finde den rette balance i smagen. Derfor ristes bønnerne lyst, mellem eller mørkt, hvilket giver vidt forskellige smagsnuancer.
Da kaffe- og smagsoplevelsen er kompleks, findes der ingen standardopskrift på en god kop kaffe. Det er derfor vigtigt, at du finder ud af, om du ønsker den lyse, mellem- eller mørkristet kaffe.
Mild, floral og syrlig.
Sød og balanceret smag.
Dyb, chokolade, kakaonibs, mørkerøde bær samt fyldig smag.
Yellow Bird Coffees velsmagende og gode kaffebønner stammer fra en række lande, som skifter alt efter høstsæsonen, andre er særligt udvalgt, fordi de er på deres højeste. Vi går op i, at vores producenter har de rette foranstaltninger for at producere sublim kaffe. For at passe på bøndernes vilkår handler vi bønner gennem anerkendte forhandlere bl.a. Nordic Approach, der er kendt for deres store arbejde med både social og miljømæssig bæredygtighed.
Der er mange fordele ved at købe hele kaffebønner og male dem selv. Friskmalede bønner giver en rigere smagsoplevelse, som du ikke får med færdigmalet kaffe. Som en af landets førende kaffe webshop har vi den helt rette kværn til at sikre, at dine kaffebønner bliver malet til perfektion. Hold også øje med vores webshop, hvor du indimellem kan finde udstyr og kaffebønner på tilbud til en god pris.
Både og. Opbevarer du dine bønner tørt, vil de ikke rådne. Dog mister bønnerne smag over tid, hvilket giver en flad og tør smag, der kan minde lidt om pap. Dette kan du forebygge ved selv at kværne bønnerne, når de skal bruges, i stedet for at købe pre-kværnet kaffe. Hertil kan du med fordel opbevare dine bønner i en lufttæt beholder. Vi er selv glade for vores Fellow Atmos.
Hvis du køber kaffebønner hos os, kommer de i en lufttæt pose, der er ideel til opbevaring.
Kaffebønner kommer fra flere forskellige lande. Oprindeligt stammer kaffen fra Østafrika og Kaffa-provinsen i Etiopien. Vores egen kaffe fra Yellow Bird er nøje udvalgt ud fra en række lande. Vi kigger altid efter de bedste bønner, der er tilgængelige, hvor vores kafferister besøger forhandlerne for at smage, eller som man fagligt kalder at “cuppe”, på sæsonens kaffer. Derfor vil du ofte finde forskellige kaffer fra en række lande, der ændrer sig med høstsæsonen eller som er valgt, fordi de er på deres højdepunkt.
Hvis du først kværner dine kaffebønner, når du skal bruge dem, kan de holde sig længe. På den måde bevarer du mest mulig smag, i modsætning til den færdig kværnede kaffe. Opbevarer du dine bønner i en lufttæt beholder, så kan de sagtens holde i op til 3 måneder.
Der er ikke én rigtig måde at brygge kaffe på, da det handler om personlige præferencer. Du kan f.eks. starte med 18g bønner til en kop espresso eller ca. 20g bønner til 300 ml filterkaffe. Dette er blot vejledende, og det er ofte nødvendigt at justere mængden for at finde den smag, der passer bedst til dine ønsker.
Vi vil ikke anbefale dig at fryse kaffebønner ned. Kaffebønnerne vil være våde efter optøning, hvilket kan skade din kværn, da den kan ruste. Derudover mister kaffebønner dele af deres smag, hvis de har været frosset ned. Men jo, i princippet kan du godt opbevare din kaffe i fryseren.
Spinchy – We equip. You create. © 2024. All Rights Reserved.
We have noticed that you are browsing from . Would you like to be redirected to the English version of Spinchy?
Dismiss the popup